Vedr. RackSpace Hosted Exchange nedbrud

Kort opsummering:

Fredag d. 3. december om morgenen valgte Rackspace proaktivt at lukke ned for deres Hosted Exchange miljø pga. et sikkerhedsbrud.
Det betyder, at vi ikke har kunnet tilgå vores konti og modtage eller sende mails.

I dag, tirsdag d. 6. december, er der endnu ikke nogen melding om, hvornår Hosted Exchange platformen bliver åbnet igen, eller omfanget af sikkerhedsbruddet.

Rackspace åbnede for muligheden for, at få videresendt mails til en ekstern konto.
Straks da de meldte dette ud, oprettede jeg e-mail konti til alle mine kunders mails, og bad dem lave videresendelsen.
Desværre har det vist sig, at de – måske forventeligt nok – er lagt ned af support-henvendelser, og dette er derfor ikke sket endnu. Jeg har heller ikke her fået en melding om, hvornår det vil ske.

Hvad så nu?

Først og fremmest er det vigtigt, at du sikrer dine mails, som du har i Outlook lige nu. Altså, dine gamle mails.
Det gør du ved, at lave en eksport til pst-fil. Se vejledning i bunden af siden her.

Fremadrettet har du to muligheder:

  1. Du kan vente på, at Hosted Exchange platformen bliver åbnet igen. Rackspace har som sagt ikke givet nogen indikation om, hvornår dette kommer til at ske.
  2. Du kan skifte til en anden udbyder, og komme i gang med at sende og modtage mails igen.
    Det vil være muligt at flytte de gamle mails du har i Outlook over til en anden udbyder.

Vælger du at skifte, så hjælper jeg naturligvis med dette.

Jeg vil anbefale, at du vælger ScanNet’s Microsoft 365 løsning. Den ligger meget tæt op ad det du er vant til, og de har ekstensiv mail og telefon-support – også i weekenden. [læs mere her]

Du er meget velkommen til at kontakte mig for mere info, og så vi sammen kan lægge en plan for dette.